Cinas altanbænk er et klassisk og stilrent møbel til altaner og terrasser. Den har en bredde på 120 cm. og kan derfor stilles op af gavlen på mange altaner og skabe en hyggekrog, som samtidig også kan bruges som siddeplads til middagen, hvis i skal spise på altane.
Der er plads til 3 personer på bænken, og du kan pynte den med hynder og puder for at gøre den hyggelig og komfortabel.
Bænken er lavet i mahogni som er lakeret med hvid PU lakering, hvilket gør den særdeles holdbar i vores Skandinaviske klima.
Bemærk at bænken leveres uden hynde - den skal tilkøbes. Du kan finde vores Rosenborg hynde i 120 cm. fra Cinas her.
Vedligeholdelse malede møbler
Malede udendørs møbler kræver sjældent særligt pleje.
Træet er beskyttet pga. overfladebandling i form af maling. De kræver ofte lidt mindre vedligeholdelse end havemøbler behandlet med olie.
Vi anbefaler at du renser og vasker dine malede havemøbler grundigt mindst to gange om året med træsæbe. Det kan du fx. gøre til foråret og til efteråret. Alt efter hvor udsatte de er, kan det være nødvendigt med ekstra behandlinger.
Tør derudover dine møbler af med en våd klud efter brug, så fedt pletter mm. vaskes væk og ikke får lov at sidde.
Når malingen er slidt på dine udendørs træmøbler
Hvis malingen er slidt og begynder at skalle af, skal du i gang med et lidt større arbejde.
Først vaskes havemøblerne grundigt ned.
Herefter slibes de så gamle, løse malerrester slibes væk, og hele overfladen bliver rug. Så kan den nye maling hæfte.
Er der huller eller store ujævnheder er det en god ide at spartle efterfølgende. Når spartel er tørt skal du slibe det, så det bliver en glat og fin overglade, så du undgår at kunne se reparationerne.
Når du skal male så sørg for, at du kan male i tørvejr, udendørs (malingen lugter og er ikke sund at indånde), og temperaturen skal helst være 10-25 grader. Du må ikke male i direkte sollys.
Du kan starte med at give møblerne grunder. Herefter kræver det oftest kun 1 lag træmaling. Lad malingen tørre 24 timer imellem hvert lag, og husk at læs instruktionerne på den maling du køber. Det kan variere, og vores beskrivelse er kun vejledende.
Opbevaring af malede træmøbler om vinteren
Hvis du har mulighed for, at stille møblerne ind om vinteren er det vigtigt, at de renses og ikke dækkes til imens de er våde og beskidte. Så er der stor risiko for råd og svamp.
Sørg for de er rene, tørre og hvis du dækker dem til med et overdækken, så sørg for at møblerne stadig kan få luft, og der ikke dannes fugt under overdækket som ikke kan "komme ud". Dette vil nemlig også øge risikoen for råd og svamp.