Bambus møbler kan sagtens bruges udendørs, det kræver blot, at du er lidt forsigtig og tænker over placeringen.
Generelt er det en god ide at undgå at stille sine bambus møbler i direkte regn eller sollys. På en altan er møblerne oftest beskyttet godt mod regn, og de står heller ikke i sollys non stop hele dagen. Derfor er bambus faktisk et fint materiale netop til altanen.
Når du får dine bambusmøbler ind af døren, så tør dem af med en fugtig klud. Du kan evt. overveje at give dem skibslak, da det kan give en solid barrierer. Undgå olie, da det har svært ved at trænge ind i helt nye bambus møbler.
Vask af snavsede og beskidte bambus møbler
Med tiden vil dine bambusmøbler blive snavsede, og nogle kan endda få en sort belægning.
Først skal du vaske møblerne med en fugtig klud. Herefter kan du vaske dem af med en ru svamp og sæbevand. Brug eddike og sæbe - det er effektivt og nemt.
Efterfølgende kan du overveje at give dine møbler olie - brug en transperant olie. Anbefales at det gøres 2 gange årligt.
Husk altid at vaske dine møbler med en fugtig klud efter brug - særligt hvis der er kommet pletter. Snavs giver grobund til bakterier, mug mm. så derfor er rens og vask af møblerne en god måde at vedligeholde på.