Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499

Køkken kompost på altanen

20/05 2021
Køkken kompost på altanen

Kompost i byen - på altanen eller i byhaven - behøver ikke være besværligt, lugte eller være en magnet for bananfluer eller skadedyr.

Faktisk kan kompost på altanen give lugtfri næring, gødning og fantastisk jordforbedring til dine planter. Hvordan? Læs med længere nede.

 

 

Synes du også det er lidt træls at smide dit madaffald ud hver dag, og ville du gerne bruge de sidste rester, så intet gik til spilde?

Med Bokashi kompostering kan du bruge dit organiske affald til at lave din egen kompost. Samtidig begrænser du mængden af blandet affald. Ved nedbrydning af organisk materiale udledes der CO2 og metangas, som er en drivhusgas som belaster vores klima. Når organisk materiale nedbrydes ved Bokashi metoden så udledes der ingen metangas og meget lidt CO2, og det er absolut et klimavenligt valg at kompostere sit eget organiske affald med Bokashi.

 

Hvad er Bokashi?

Når men... hvad er bokashi helt præcist? Er det ikke bare ligesom almindelig kompost?

 

Det korte svar er nej.

 

Det lange svar kommer her: når du komposterer med Bokashi metoden, så sker der en fermenteringsproces (altså en gæring) ved hjælp af nogle tilførte mikroorganismer (bokashi brans), i et ilt frit miljø (anaerob proces) - det gør at hele processen er lugtfri.

 

Det gør, at denne metode egner sig super godt i lejligheder og på altaner, for du kan have den stående alle steder uden at det vil lugte eller give andre gener. 

 

Den kompost der bliver dannet ud af dit madaffald er fantastisk næring til jorden i dine potter og altankasser. Når man blander kompost i sin jord, så kan du tilføje det organiske materiale som jorden skal bruge for at danne humus. Ikke helt det du kender fra spisebordet, men en humusrig jord er meget bedre til at optage vand og frigive næring - whats not to like?

 

En anden fantastisk fordel ved Bokashi er, at den væske der dannes ved komposteringen kan tappes fra spanden og bruges som gødning til dine planter eller som afløbsrens. Væsken er meget næringsrig og hvis du blander den ca. 1:200 så kan du bruge den som gødning. Det er vigtigt, at du ikke bruge Bokashi væsken rent, da den kan ødelægge rødderne på dine planter.

 

Du kan også bruge væsken ufortyndet som miljøvenligt afløbsrens.

 

 Bokashi

Hvad må jeg putte i Bokashi spanden?

Når du laver kompost ved hjælp af Bokashi så kan du faktisk bruge stort set alt organisk affald (det kan man ikke ved normal kompostering). Det vil sige, at du fx. kan kompostere:

 

  • Frugt
  • Grøntsager
  • Banan- og citrusskræller
  • Mad som brød, æggeskaller og kaffegrums
  • Kød og fisk - både kogt, stegt og råt
  • Ost
  • Youghurt
  • Blomster og blade - endda små kviste
  • Køkkenrulle - men i mindre mængder

Det er en god idé at skære store stykker mad ud i mindre stykker, da fermenteringen sker lettere. 

 

Du må ikke putte følgende ting i Bokashi spanden:

  • Væsker som juice, eddike, mælk, olie, vand osv.
  • Store knogler, aske, dyre ekskrementer 

Hvordan bruges en Bokashi spand?

Først og fremmest kan det være en god idé at have to bokashi spande - 1 spand som du fylder med dit madaffald, og én som kan få lov at stå og gære.

Det er dog ikke et must. Du kan sagtens nøjes med én spand, men så må du skaffe dig af med dit organiske affald på anden vis, i den periode hvor Bokashi spanden står til gæring.

Det er meget nemt at bruge spanden, og her kommer en kort guide:

 

  1. Spred 20 ml. bokashi brans i bunden af spanden inden du tager den i brug. 
  2. Put dit affald i spanden - hver gang du har puttet et lag affald i på ca. 5 cm, skal du også tilføje 20 ml. bokashi brans.
  3. Brug "presseren" til at presse luft ud, og dæk til sidst Bokashi spanden til med låget.
  4. Fyld spanden helt op - dog max til 5 cm. fra kanten.
  5. Herefter stiller du spanden til side, lukket helt til, i ca 14 dage. Nu sker fermenteringen - det skal helst foregå ved stuetemperatur, da kulde sinker fermenteringsprocessen væsentligt.
  6. 3-5 gange om ugen skal du tappe den væske som fermenteringsprocessen danner. Det gør du nemt ved at åbne hanen og vippe spanden 45 grader. Det er denne væske du kan bruge som gødning eller som afløbsrens.
  7. Efter 14 dage kan du begynde at bruge din kompost - hvis du ikke skal bruge det hele på en gang, så kan du blot stille spanden hvor du har lyst, da den så ikke længere kræver stuetemperatur. Komposten i din spand kan stå mange måneder, så du kan sagtens gemme det.

 

Hvordan bruges komposten?

Du kan bruge komposten til at lave næringsrig jord til dine planter. Du blander 1 del kompost og 3 dele jord - denne blanding er perfekt til dine krukker og altankasser. Det kan være en god ide at lade jorden stå i krukkerne 1-2 uger inden du planter i dem, så bokashien har afgivet næring til jorden og du ikke får brændt rødderne på dine planter.

Hvis du vil jordforbedre dine krukker med bokashi kompost skal du være lidt varsom. Det må ikke komme i direkte kontakt med rødderne, særligt ikke hvis planten er meget ung.

Hvis du har størrer krukker, så kan du grave en lille rille i krukken og fylde med bokashi.

 


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x