Opskrift: Jodskokkechips
Jordskokkechips
En hurtig, nem og lækker snack til weekenden: Jordskokkechips! De er perfekte til et glas bobler inden middagen - eller som topping på suppen.
2 - 3 jordskokker pr. person
- Jordskokker
- Neutral olie
- Salt
Fremgangsmåde
Rens først jordskokkerne - du behøver slet ikke at skrælle dem, bare sørg for at vaske dem grundigt. Skær de rå jordskokker i så tynde skiver, du overhovedet kan. Du kan bruge et mandolinjern eller en foodprocesser.
Hæld 4 cm olie på en dyb pande, og lad den varme stille og roligt på. Olien skal være cirka 140-160 grader varm inden du lægger jordskokkeskiverne i olien. Læg skiverne i olien i et lag af gangen, og lad dem blive sprøde og let brunede. Det tager cirka 2-3 minutter. Hold øje med at olien ikke bliver for varm. Tag chipsene op med en hulske og læg dem på et stykke køkkenrulle, så det kan suge noget af olien.
Drys med salg og lad dem køle ned. Du kan også lave dem i ovnen. Her blander du bare olie og salt, og herefter vender du jordskokkeskiverne i dét. Du lægger dem på et stykke bagepapir - de må ikke overlappe hinanden - og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca 12-15 minutter. Vend dem undervejs og hold godt øje med dem. De skal kun blive let brunede.