Dyreliv på altanen

Vand er vigtigt i varmen.
Vi ved alle sammen hvor vigtigt det er, at vi drikker masser af vand i varmen, men husker du at give insekter og fugle vand?
Dyrenes Beskyttelse anbefaler at du sætter vand ud til dyrelivet i højden. En lille skål, det kunne fx. være en underskål du har i overskud eller et mindre fad er perfekt, du behøver ikke at have en hel dam for at gøre en forskel. Sørg for at fugle og insekter kan sidde på kanten, eller i fadet, og drikke uden at skvatte i og drukne. Lad evt. et lille stykke træ eller lign. flyde i vandet, så insekter kan komme op igen og tørre. Du kan også have en lille vandplante til at vokse i det lave vand.
Vand er vigtigt og kan sættes frem allerede fra det tidlige forår og indtil frosten kommer.
Se vores udsalg af vandbade, fuglehuse og fuglebade her.
Held og lykke med dit dyreliv på altanen 🐝