DIY: Mos blomst
Med denne guide, er det nemt at lave en sød mosbold til altanen. Resultatet er så fint og anderledes - og mosbolden er perfekt til julealtanen. Den kan både hænges op, eller stå i en krukke eller blot på bordet. Blomsten og jorden holder fugtigheden godt på grund af mosset, og den kan sagtens vandes ved blot at sænke mosbolden ned i en bøtte med vand i 20-30 sekunder.
Det skal du bruge til at lave en blomst med mosbold:
- • Mos
- • En efterårsblomst
- • Jutesnor
- • Evt. pynt, fx en udendørs lyskæde
I eksemplet her, har vi brugt en julerose. Husk at brug en blomst som kan tåle lidt kulde, så du kan have glæde af din mos-blomst så lang tid som muligt.
Sådan laver du en blomst med mosbold
Tag blomsten ud af potten.
Tag et stort stykke mos og vikl de forsigtigt rundt om jorden på blomsten. Klem til og form mosset så det sidder pænt omkring jorden og dækker det hele.
Herefter vikler du jutesnor rundt om mosset, så det sætter sig fast. Det ser pænest ud, hvis det er lidt tilfældigt - så vi har bare viklet jutesnoren helt tilfældigt her. Afslut der hvor du startede og bind de to ender af snoren stramt sammen.
Vi har valgt til slut at binde en "hank" fast i blomsten, så den også kan hænge.
Du kan også sagtens pynte med andre ting, fx en lille lyskæde som vi har gjort her. Lyskæden er fra Deluxe Homeart og vejer ingenting, så den er super god til formålet.