Gratis fragt
Ved køb over 1299 kr. med GLS

4 aktiviteter du kan lave med dine børn på altanen

09/02 2021 Lea
4 aktiviteter du kan lave med dine børn på altanen

Sommer på altanen er fantastisk, og nærværet, hyggen og roen som sommerferie giver familien, er uvurderlig.

Vi vil gerne skabe endnu mere hygge og nærvær hos jer, og derfor har vi samlet 4 gode, nemme, enkle aktiviteter til børnefamilien, som kan laves på altanen - og nogle af dem kan endda pynte bagefter.

 

Sov under åben himmel

 

Altaninspiration - 4 aktiviteter du kan lave med børn

 

Den mest oplagte aktivitet i sommermånederne er, at sove under åben himmel - eller åben altan. Hvis i ikke har prøvet det før så gør det! Ryd altanen, få slæbt madrasser, puder og dyner derud. Husk bamserne og yndlingsgodnathistorien. Læg jer sammen og tal om dagens begivenheder. Tal om alt og intet. Læs en historie og gå sent i seng.

 

Skyggedyr - lav flotte dyre tegninger

 

Denne lille leg ELSKER mine børn. Børn elsker at tegne, og det udvikler deres motorik, og er altid hyggeligt for både børn og voksne. Det er så afslappende at tegne, og det er en god stille-stund. Men... måske kender du til følgende scenarie: "Mor/far, tegn en elefant (eller indsæt selv valgfrit dyr/maskine som er umulig at tegne)." Hvorefter du ihærdigt forsøger at tegne dét dit barn ønsker, og det ender ud i noget der mest af alt ligner... tja - mudder. Skyggedyr er løsningen - sådan gør du:

  1. Stil et dyr op mod solen.
  2. Tag et stykke papir og læg det ved dyrets skygge.
  3. Nu kan dit barn selv tegne elefanten, giraffen, dinosauren osv.

Det er SÅ smart, og børnene synes det er sjovt og sejt at tegne efter skyggen.

Lav en blomster stige

 

Den her aktivitet er nem, billig og hyggelig. Det kræver blot, at i går en tur og samler nogle pinde - også kræver det noget stærkt snor. Vi har lavet en god DIY guide til, hvordan i kan lave en blomsterstige nemt og enkelt, og den kan du læse her. Det er en perfekt hygge aktivitet for børn og voksne, og det bedste er, at den rent faktisk kan bruges på altanen bagefter og pynte fint.

 

Lav domino med småsten og stenmaling

 

Den her aktivitet kræver, at I har adgang til en del sten, og hvis I har, så er det en god aktivitet, som kan tage mange timer. Kør en tur på stranden, hvis I har mulighed, og saml sten. Bagefter maler I dem blot med prikker, tal, dyr eller hvad I synes. Hvis dine børn ikke er til domino, så kan I også bare male på sten. Det er en hyggelig aktivitet som der hurtigt kan fordrive en del timer. Vi bruger posca tusser, men der findes mange forskellige typer af stenmaling. Jeg krydser forresten fingre for, at det danske vejr er med jer, så I kan få en lille dukkert, når I alligevel skal til stranden og samle sten.

Lav domino med små sten


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x