Gratis fragt
Ved køb over 1299 kr. med GLS

Lys sensommeren og altanen op

08/02 2021
Lys sensommeren og altanen op

Hyggebelysning til altanen

Belysning er nøglen til en stemningsfuld altan fuld af hygge. Her får du 3 bud på lyskilder til at indrette altanen med!

Lys på altanen hører ikke kun de mørke måneder til. Om sommeren og til efteråret kan belysning gøre altanen ekstra stemningsfuld og hyggelig at opholde sig på. Anvendes forskellige former for belysning i forskellige højder, skabes en afslappet og luksuriøs stemning. Her giver vi 3 bud på lyskilder til altanen.

Lys altanen op med solens stråler med Sonnenglas

Sonnenglas på altanen

Med solcellelamper får du nemt og billigt hyggelig belysning på altanen. AltanLiv forhandler Sonnenglass, som er en solcelledrevet glaslanterne.

Sonnenglass er udviklet og produceret i Sydafrika. Lamperne lader op gennem solpanelerne i låget, som aktiveres ved sollys. Glasset lyser igennem 4 små LED lamper der kan lyse i op til 12 timer, når det er fuldt opladt.

Glasset kan fyldes med ting eller grønne planter og skabe personlighed i indretningen på altanen. Det kan stå på gulv og borde eller hænges i snor fra loftet. Vi anbefaler at hænge flere lanterner i en gruppe i forskellige højder. Når mørket falder på giver installationen en næsten eventyrlig stemning.

Lyskæder er ikke kun til jul

Lyskæder på altanen

Lyskæder hører ikke kun til på altanen i december. Lyskæder fås i mange forskellige versioner og kan anvendes på utallige måder. Vi har ladet os inspirere af jer og kommer her med 3 bud på anvendelse af lyskæder på altanen:

Klassikeren 

Spænd lyskæden op eller eller sno den langs gelænder, dør eller vinduer. Det er både hyggeligt at se på ude og indefra.

Feriestemning

Hæng en lyskæde med store pærere i buer fra loftet eller på gelænderet og drøm dig væk i den sydlandske stemning lamperne giver.

Den kreative

Form din lyskæde i en figur på væggen, sno den om et hjerte af pilekviste eller læg den i en glaskrukke eller kurv. Kun fantasien sætter grænser.

Hos altanliv sælger vi meget forskellig slags belysning til altanen, og du kan se udvalget af lyskæder og belysning her.

Lyskæder på altanen

Tak til @kaalbjornen @frames_by_carina @chiklicious og @vanillacreaminterior for lån af de inspirerende billeder.

Alternativ til levende lys

Den hyggeligste belysning på altanen er levende lys. De flakkende flammer kan noget, som lyskæder og solcellelamper ikke kan, men de er også den mest besværlige form for belysning. Det er vigtigt at være forsigtig med levende lys. De går let ud og de skal være under opsyn hele tiden.

Vi foreslår derfor at bruge LED-bloklys eller LED-fyrfadslys. De fåes i dag med flakkende flammer som kan simulere den ægte hygge, de går ikke ud når det blæser og man behøver ikke bekymre sig om brandfaren. Vi har flotte udendørs LED lys fra Deluxe Homeart.

Placer dem i lanterner eller på en hylde, så ser man stort set ikke forskellen. Andre muligheder for belysninger er udendørslamper eller spots, men husk at få installationen klaret eller godkendt af en professionel.


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x