Grillsæsonen er i gang!
Og den kan sagtens skydes igang på altanen.
De fleste boligforeninger tillader efterhånden grill på altanen, men der er blot et par regler, du bør være opmærksom på, før du kaster bøffen på. Vi giver et indblik i de vigtigste regler og giver gode tips til grill på altanen. Først bør du tjekke med din forening, at de ikke har forbudt grill på altanen. Det kan muligvis være tilfældet, hvis der er særlig brandfare i din ejendom eller andre beboere bliver generet af røg og lugt. Du vil typisk kunne finde svar på det i foreningens vedtægter eller husholdningsreglement. Derudover ville det være en god idé at tjekke op på, om de lokale brandmyndigheder i din kommune har skærpet regler om grill på altanen. Men som sagt tillader langt de fleste brugen af en mindre grill til hverdagsbrug. Så længe du sørger for at overholde følgende regler:
- Din ejendom har tag lavet af ikke-letantændeligt materiale som f.eks. tegl eller blik.
- Din altan har adgang ud til åben luft. Du må f.eks. ikke grille i en udestue eller fuldt tillukket altan.
- Grillen placeres på et fast og ikke-brandbart underlag.
- Grillen skal tændes med en elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke. Du må ikke anvende optændingsvæske.
- Grillen placeres i tilpas afstand fra andre ting og overflader der kan brænde.
- Grillen må ikke forlades før den er slukket.