Gratis FRAGT
MED GLS OVER 499

5 idéer til at skabe julestemning på din altan

09/02 2021 Simone
5 idéer til at skabe julestemning på din altan
Med lidt forberedelse kan du nemt nyde din altan selv om kalenderen viser vinter. Her giver jeg dig 5 idéer så du kan nyde altanen hele året.
  
Gå på skattejagt i haven, gården og skoven, som forberedelse til at lave hyggeligt grønt blikfang med en masse julestemning. Naturen er fuld af smukke former og dejlige farver: Nyd dem og brug dem til udendørs julepynt på altanen. Med smukke grene, stedsegrønt, mos og bær kan du kreere din helt egen pynt, der ikke koster (særligt) mange penge! Det er mange ting du kan gøre for at skabe julestemning på din altan:
 
Pynt med grene, æbler, bær og mos
Mos er utrolig let at bruge. Køb eller find mos, og læg det på et fad eller i krukker. Byg nedenfra med jord eller leca-kugler, hvis du har brug for fyld under den egentlige pynt. Små pigeonæbler har en god størrelse til dekorationer, og de så smukt røde. Og røde æbler er bare ekstra julede. Arranger dem på et fad sammen med mos, kogler og måske nogle røde hyben og kristtjørn.
 
Dekorer med vintergrønt på altanen
Vælg planter, der kan tåle vintertemperaturer. Juleroser, hyacinter og tazetter fungerer godt, så længe der ikke er nogen vedvarende perioder med minusgrader. Juleroser har normalt ingen problemer med minusgrader, men de skal muligvis vænnes til - så tag dem ikke direkte fra indendørs til et meget koldt udemiljø. Andet pynt, der fint tåler vinterkulde er grene med forskellige bær og frugter (fx havtorn, hyben, kvæde, rønnebær o.l.). Også Skimmia er god. Den fås med både røde og kalkfarvede blomster. Sæt fx dine dekorationer op i potter eller krukker med forskellig størrelse. En dekoration med hvide hyacinter og masser af grønt vil være både flot og praktisk i en kurv med håndtag. Hyacinterne trives lige godt inde som ude på altanen, og kan flyttes rundt. Sæt løgene med lidt jord i mos, der holder fugtigheden. Stik grankviste rundt om.
 
Lys op på altanen med lyskæder og lanterner, og spred varme og glæde
Klæd altanrækværket med vintergrønt og lyskæder. Eller dekorér en plante i en potte med en lille lyskæde. Så lyser du vintermørket op og spreder lidt god stemning. Vi har gode, billige lyskæder hos altanliv.dk som passer perfekt til rækværket
 
Julekrans med vedhæng
Lav en elegant krans af vedbend, cypres og blå tidsel. Den er let at binde selv. Brug evt. en halmkrans som ramme, Klip dit grønne materiale i ca. 6 cm lange stykker, og saml dem i små buketter. Bind buketterne på kransen med jutegarn, så kan hele kransen komposteres bagefter. Hæng kransen op på din altan - og hæng et smukt hjerte midt i.
 

Lav en vinter-kokedama med blomster og hyacintløg
‘Kokedama’ er en japanske tradition, og betyder mosbold. Brug en plante, som har lidt jord om rødderne. Dæk jord og rødder med mos som du former som en bold. Herefter fikserer du bolden ved at omvikle den med snor på kryds og tværs. Du kan hænge den op i gelænderet på altan eller stille den på et fad. Kokedama kan pynte på din altan hele året. Du kan bare lave dem med årstidens planter. Så bliver de aldrig kedelige at se på. Og dem du selv laver vil altid være helt unikke og fantastisk naturskønne. Om vinteren kan du lave dem med hyacinter, juleroser eller dufttazetter. Og om foråret og sommeren kan du fx lave dem med krydderurter eller jord

 

Skrevet af Anna fra Urban Garden Company


Vores mission er at bidrage til en øget livsglæde hos byens borgere. Altanen er for mange et frirum der forbindes med samvær, afslapning og kvalitetstid med venner og familie, og hos Altan-liv vil vi gerne være med til at højne netop disse elementer.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Altanliv.dk - din webshop med altanmøbler og tilbehør til din altan

Vi understøtter desværre ikke længere Internet Explorer.

Opgrader din browser for at købe fra altanliv.dk

Download den nyeste version af Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox

x